Kate nægtede barn autograf
Prinsessen kunne ikke give sin underskrift til børnene, som hun besøgte. Hun prøvede dog at redde situationen på en anden måde
Den 41-årige prinsesse af Wales kom til kort, da hun skulle tilbringe en dag sammen med en gruppe af 100 skolebørn.
Det skriver People.com.
Ikke en mulighed
Børnene var vilde med Kate - så vilde at en af dem bad prinsessen om at underskrive hans tegning. Men her måtte prinsessen skuffe, og fortælle, at det ikke var en mulighed.
Da hun blev spurgt igen, endte hun med at give en forklaring.
- Mit navn er Catherine. Jeg har ikke lov til at skrive min underskrift. Det er bare sådan en regel, forklarede hun.
Måtte tegne
Hun kompenserede dog ved at tegne blomster på børnenes tegninger.
Ved mødet kunne hun også fortælle børnene, at hendes og prins Williams søn Louis gror bønner i en kop som en del af et skoleprojekt.
Årsagen til at prinsessen ikke kunne give en autograf er, at det britiske kongehus forsøger at undgå, at kongehusets medlemmer kan få deres underskrift forfalsket.