Kan stikke 1,5 million i lommen
Mads Vad scorer kassen på salg af lejlighed
Den professionelle danser Mads Vad, der to gange har vundet 'Vild med dans', først med vejrprofeten Cecilie Hother og siden med bordtennisspilleren Mie Skov, har scoret en kæmpe gevinst på sin 112 kvadratmeter store lejlighed i Aarhus midtby.
Det skriver Se og Hør.
Solgt til udbudsprisen
Han købte lejligheden i 2015 for 4,5 millioner kroner og har nu solgt den for udbudsprisen 5.999.999 kroner og har således kunnet stikke 1,5 millioner i lommen.
Mads Vad og hustruen Nana, som han har sønnen Xander med, afleverede nøglen til den nye ejer den 1. august, men står dog ifølge Se og Hør ikke overfor at skulle på jagt efter en ny bolig.
Med havudsigt i Egå
De er nemlig allerede flyttet i et hus med havudsigt i Aarhus-forstaden Egå, som de har betalt den nette sum af 8,8 millioner kroner for.