Kæmpe skandale i kongehuset
Spanske kong Felipes søster skal skilles fra sin utro mand
I sidste uge blev Inaki Urdangarin, der er gift kong Felipes søster, prinsesse Christina, bogstaveligt talt taget med fingrene 'dybt begravet i kagedåsen' af avisen Lecturas.
Helt præcis offentliggjorde mediet en serie billeder af Inaki Urdangarin gå hånd i hånd med sin kollega og elskerinde Ainhoa Armentia på en strandpromenade i det sydlige Frankrig.
Vidste det godt
Ifølge en andet spansk medie, Hola, kom billederne ikke som det store chok for prinsessen, der angiveligt godt vidste, at hendes mand er hende utro.
Men nu har hun alligevel fået nok. Parret skal skilles.
- Vi er i fællesskab blevet enige om at afslutte vores ægteskab. Vores forhold til vores børn er uændret. Det er en privat beslutning, og vi beder om respekt af hensyn til vores pårørende, skriver de i en pressemeddelelse.
Har fire børn
Prinsesse Cristina mødte Iñaki Urdangarin i 1996 under OL i Atlanta, hvor han var med på det spanske håndboldlandshold.
De blev gift året efter og har i dag fire børn i alderen 16 til 22 år.