-Jeg har flækket min knæskal
Sonja Oppenhagen har været ude for et uheld, så roller foreløbigt må aflyses
Sonja Oppenhagen ankom på den røde løber med krykker som støttepiller forud for premieren på ’Toves Værelse’ onsdag aften i Imperial Bio.
- Jeg har flækket min knæskal ved et fald. Det var et uheld, og jeg er blev opereret, så jeg regner med genoptræning fra midten af juli, fortæller hun til Kendte.dk.
Ude af spil
Det betyder samtidig, at hun foreløbig er sat ude af spil til de igangværende optagelser af 10. sæson af ’Badehotellet’, hvor hun ses i rollen som Lydia.
I ’Toves Værelse’ spiller hun hushjælp hos forfatteren Tove Ditlevsen og redaktøren Victor Andreasen.
Tog 14 dage
- Det har været skægt, sjovt og anderledes at indspille en film på 14 dage. Den er jo skrevet over teaterstykket af samme navn med Paprika Steen og Lars Brygmann i hovedrollerne, forklarer den 74-årige ’Matador'-skuespiller om premierefilmen.
Kan ikke bade i havet
Hun ærgrer sig over uheldet.
- Jeg har en skinne på, og det kan ikke lade sig gøre at bade i havet, som jeg elsker at gøre hele året, siger hun ledsaget af sin mand, Morten Hebjørn.