-Jeg er utrolig knust

Fie Laursen er tætte venner med 'Paradise Hotel'-vinderen, som er blevet dømt for voldtægt

Offentliggjort Sidst opdateret

Fie Laursen elsker og støtter Teitur Skoubo.

Det fortæller hun til SE og HØR, efter den tidligere vinder af 'Paradise Hotel' er blevet idømt hele to år og seks måneders fængsel for voldtægt. 

– Teitur er min bedste ven, han besøgte mig, da jeg lå indlagt efter mit selvmordsforsøg på den lukkede. Han har tørt mine tårer væk i shitstorme og altid forsvaret mig og haft min ryg overfor alle, der har talt grimt om mig, fordi han kender mig – og det samme vil jeg altid gøre med ham, lyder det.

Hørt vennens side af historien

Fie Laursen er utrolig knust over vennens dom. Hun fortæller, at hun har hørt hans side af historien.

Hun medgiver dog, at en dom er en dom, og at der skal meget til at få en fængselsstraf på over to år. 

Derfor vil Fie Laursen ikke kommentere på, hvad der er rigtigt eller forkert - af respekt for kvinden.

Men voldtægtsdømte Teitur Skoubo er altså stadig hendes bedste ven, lyder det. 

Sidder varetægtsfængslet

Realitydeltageren, som vandt 'Paradise Hotel' i 2019, er dømt for at have voldtaget en 25-årig kvinde i Odense i november 2021.

Udover Teitur Skoubo har fået en fængselsstraf på to og et halvt år, skal han betale 100.000 kroner i erstatning til kvinden. 

Realitydeltageren sidder varetægtsfængslet. Det blev nemlig vurderet ved Retten i Odense, at der var risiko for, at han ville rejse ud af landet. 

Ligesom Fie Laursen bor Teitur Skoubo i Marbella i Spanien.

Voldtægtsdømte Teitur Skoubo er stadig Fie Laursens bedste ven, lyder det.
Voldtægtsdømte Teitur Skoubo er stadig Fie Laursens bedste ven, lyder det.
Powered by Labrador CMS