Ingrid Alexandra laver en Christian
Den norske prinsesse lægger ikke skul på, hvem hun bakker op om
Norske prinsesse Ingrid Alexandra var sidste weekend blandt tilskuerne til en ishockeykamp i byen Hamar.
Her diskede prinsessen ifølge det lokale medie Hamar Arbeiderblad op med en vaskeægte prins Christian, som for nylig var til fodbold i Parken iført et FCK-haltørklæde.
I Storhammer spilletrøje
For nøjagtig som Christian, lagde hun ikke skjul på, hvem der havde hendes opbakning.
Hun var nemlig iklædt hjemmeholdet Storhamars spilletrøje.
Hamar Arbeiderblad skriver også, at Ingrid Alexandra så kampen sammen med en veninde, der er kusine til en af hjemmeholdts spillere.
Ikke et brud på etiketten
Og ifølge Caroline Vagle, kongehus-ekspert ved Norsk Se og Hør, har prinsessen på ingen måde brudt etiketten.
- Prinsessen var til kamp med en god veninde, som har en fætter, der spiller for Storhamar. At stille op i en spilletrøje og heppe på ham og hans hold, er helt indenfor rammerne, siger hun til Dagbladet.
Ingrid Alexandra er, ifølge de norske medier, nu heller ikke havnet i den samme shit-storm, som Christian gjorde.