Ikon tabte kampen mod kræft
Børnenes store helt Emilio Delgado blev 81 år gammel
Den mexicansk-amerikanske skuespiller og sanger Emilio Delgado, der opnåede berømmelsens absolutte tinder og fik ikon-status for sin medvirken i børne kult-serien 'Sesame Street', er gået bort.
Han døde torsdag i sit hjem i New York omgivet af sine kære.
Det skriver flere internationale medier.
Indlagt på hospice
Ifølge TMZ blev Emilio Delgado i 2020 diagnosticeret med blodkræft og havde op til sin død været indlagt på et hospice.
Emilio Delgado var en en pioner inden for børne-tv og spillede Luis, ejeren af 'Fix-It Shop' i 'Sesame Street' gennem hele 40 år.
Han tog en kort pause fra showet i slutningen af 1980'erne, men vendte tilbage allerede inden, der var gået et år.
Virkede på teatret
Emilio Delgado medvirkede gennem hele sin karriere også i en lang række teater-opsætninger og i flere film.
Han efterlader sig sin hustru Carole samt børnene Aram og Lauren.
Emilio Delgado blev 81 år gammel.