I sorg: Dødsfald i den nære familie

Dronning Camilla har sagt farvel til en person, der stod hende og Charles meget nær

Offentliggjort Sidst opdateret

Britiske dronning Camilla og hendes familie er blevet ramt af en stor sorg.

Forretningsmanden Simon Elliot, der var gift med Camillas søster Annabel, er pludselig gået bort.

Det skriver blandt andet The Sun.

En stor plads i Camillas hjerte

Netop Simon Elliot havde en stor plads i Camillas hjerte.

Han og hustruen sluttede sig for eksempel til Camilla og Charles, da de tilbragte en del af deres bryllupsrejse på Balmoral i Skotland.

Ansat hos Charles

Annabel Elliot, der er uddannet interiør-designer og også har en fortid som antikhandler, har tidligere været ansat af Charles som ansvarlig for indretningen af hans ejendomme.

Hun og Simon Elliot blev gift i 1972, da hun var 23 år gammel.

Dødsårsagen ikke kendt

De er forældre til døtrene Alice og Catherine og desuden sønnen Ben Elliot, der er tidligere formand for Storbritanniens Konservative Parti.

Der er ikke opgivet nogen årsag til Simon Elliots død.

Han blev 82 år gammel.

Britiske dronning Camilla
Britiske dronning Camilla
Powered by Labrador CMS