Kvinde med fiks ide: Politiet var uenig

En 28-årig kvinde blev lørdag stoppet af politiet ved Lürschau, fordi hun havde en alternativ måde at få bilens vinduesviskere til at fungere.

Den 28-årige kvinde kørte i en bil, hvor motoren til vinduesviskerne var defekt. Derfor var der bundet et reb i vinduesviskerne, så de fortsat kunne bruges. Foto: Bundespolizei
Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag klokken 00.30 blev en kvindelig billist stoppet af politiet på motorvejen.

Hendes Ford Escort var dog ikke i bedste stand, derfor var der flere ting, som politiet påpegede på en parkeringsplads Arenholz ved Lürschau knap 50 kilometer fra grænsen.

Artiklen fortsætter efter videoen

Særligt var bilens vinduesvisker noget, som politiet påpeger.

Det skriver Bundespolizeiinspektion Flensburg i en pressemeddelelse.

Ødelagt vinduesvisker

Politiet opdagede, at motoren, der styrer bilens vinduesviskere var defekt. Men det var ikke et problem for den 28-årige fører.

Hun havde nemlig fået lavet en anordning med et reb, der var bundet fast i vinduesviskerne, så hun selv kunne sørge for, at de virkede.

En anordning, som forbløffede politiet.

Derudover havde politiet også problemer med, at der ikke var de korrekte nummerplader på bilen, og bilen derfor ikke var beskyttet af en forsikring.

Narkohund undersøgte bilen

Det var dog ikke det eneste, som kvinden fik problemer med.

Ved hjælp af en narkohunds snude fandt politiet også frem til to gram marihuana og heroin

Stofferne er nu i politiets besiddelse, skriver tysk politi i pressemeddelelsen.

Straffes for flere ting

Den 28-årige fører af bilen står altså til en del sigtelser.

Hun er sigtet for misbrug af nummerplader og for kørsel under påvirket tilstand.

Den kvindelige fører er derudover også sigtet for at overtræde den obligatoriske forsikringslov og loven om narkotika.

Powered by Labrador CMS