Gå tidligt på pension eller betal høj skat

For LO-arbejderen kan det ikke betale sig at blive på arbejdsmarkedet. De ekstra penge til pensionen bliver ædt af Skat.

Vejarbejderen, sygeplejersken og pædagogen der nærmer sig pensionsalderen, kan have meget lidt grund til at vente til de fylder 65 år, før de forlader arbejdsmarkedet. For hvis man allerede har sparet op gennem 20 år og bor til leje, ender man med at betale næsten 80 procent i skat, for hver 1000 kroner indbetalt på ratepensionen. Det skriver Jyllands-Posten.

Det skyldes det danske sikkerhedsnet, der sørger for, at ingen danske pensionister ender med at stå uden nok penge til at få hverdagen til at hænge sammen. Men de penge som folk spare op, ender i lommerne på dem, der ikke selv lagde nogle penge i sparegrisen.

Som det er nu i Danmark, får hver sjette pensionist ingen ydelser som ældrecheck og boligydelse, mens hver tredje bliver skåret i ydelserne, for hver krone de selv har sparet op.

– Hvis dette problem ikke bliver løst nu, kan det få nogle kedelige konsekvenser. Nogle vil lade være med at spare op, fordi de får det samme ud af det med de offentlige pensioner. Andre vil spare op uden for pensionssystemet. Vi risikerer også, at folk holder op med at gå på arbejde tidligere eller går ned i tid og betaler med deres pensionsbidrag, siger Per Bremer Rasmussen, direktør i Forsikring & Pension til Jyllands-Posten.

Torben M. Andersen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og nyudnævnt formand for Pensionskommissionen, har i lang tid påpeget problemerne ved ønsket om at holde danskerne længere på arbejdsmarkedet. For de, der bliver der længere, kan ikke mærke det på opsparingen.

– Samspilsproblemer opstår på grund af de mange hensyn, pensionssystemet skal varetage. Det opstår i krydsfeltet mellem hensynet til at sikre et vist indkomstgrundlag for pensionister via offentlige pensioner og til at sikre, at arbejdsmarkedspensioner står i et rimeligt forhold til indkomsten som erhvervsaktiv, siger han til Jyllands-Posten.

– Det er næsten det dårligst tænkelige system, hvor private priser modregnes – men ikke høj boligformue og anden opsparing, lyder det fra Per Bremer Rasmussen.

Ifølge ATP får de fleste danskere dog stadig pensionstillæg på et eller andet tidspunkt i de sene pensionsår.