-Her er min søster

Ditte Hansen overraskede sin look-a-like lillesøster med en tur i teatret

Offentliggjort Sidst opdateret

Ditte Hansen har vældig travlt for tiden, men dog ikke mere, end at hun har tid til at fejre søsteren Tine Hansen på sin 49-års fødselsdag.

De ligner hinanden på en prik.

– Da det er min søsters fødselsdag, så har hun fået billetter til ’Amadeus’. Vi ses ofte, fortalte den 52-årige skuespiller torsdag aften til repremieren på forestillingen i Det Kgl. Teaters Gamle Scene.

Står bag ny dramaserie

Ditte Hansen glæder sig i øvrigt til om kort tid at præsentere TV 2’s nye danske dramaserie ’Dansegarderoben’, som hun har skrevet og instrueret sammen med sin faste makker, skuespilleren Louise Mieritz.

Her kommer seerne til at følge otte dansepiger, der har fået drømmejobbet i Cirkusrevyen.

Udover at søsætte sit store tv-værk om to uger, så går skuespilleren til prøver på Folketeatret i ’The Humans’, hvor hun spiller rollen som mor.

Stykket får premiere primo februar.

– Vi elsker Mozart, fortalte søstrene Tine og Ditte Hansen. Sidstnævnte står bag ny dramaserie på TV2.
– Vi elsker Mozart, fortalte søstrene Tine og Ditte Hansen. Sidstnævnte står bag ny dramaserie på TV2.
Powered by Labrador CMS