Harry og Meghan mødt med buh-råb

At hertugen og hertuginden af Susses mildest talt er upopulære i Storbritannien blev bekræftet ved prisuddeling

Billedet her er fra Harry og Meghans famøse Oprah Winfrey interview i marts måned.
Billedet her er fra Harry og Meghans famøse Oprah Winfrey interview i marts måned.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der blev ikke vist nåde da et klip fra Harrys og Meghans famøse Oprah Winfrey interview fra marts blev vist ved 'National TV Awards' torsdag den 9. september i London. 

Det skriver The Sun.

Mødt med buh-råb

Klippet var en del af en kavalkade med de seneste 12 måneders bedste, nationale tv -øjeblikke, men da det tonede frem på storskærmen, blev det mødt med buh-råb.

- Så snart Meghan og Harry dukkede op på skærmen, begyndte nogle fra publikum at buhe og pludselig var alle med. Det var virkelig højt - og sjovt, fortæller en publikummer til The Sun.

Mediet skriver også, at scenariet behændigt blev undgået i ITV's live-dækning af prisuddelingen.

I kølvandet af nedslående måling

Episoden kommer i kølvandet af en ny YouGov måling, som Kendte.dk allerede har skrevet, der viser, at den britiske befolkning aldrig tidligere har været så meget imod Harry og Meghan, som netop nu.

Blandt 1.667 adspurgte briter svarer kun 26 procent, at de bryder sig om Meghan Markle, mens hele 65 procent siger, de ikke kan lide hende.

Harrys tal er en smule pænere men dog langt fra prangende.  

Omkring prinsen svarer 34 procent af de synes godt om ham mens 59 procent ikke er vilde med ham.

Powered by Labrador CMS