Harald og Sonja takker Danmark
Det norske kongepar har tydeligvis nydt deres visit i Danmark
Norske kong Harald og dronning Sonja nød deres besøg i Danmark sidste uge og i den forbindelse samværet med deres nære veninde, dronning Margrethe.
Det fremgår tydeligt af en lang række fotos, der blev taget undervejs, og nu også af et opslag Norges kongehus har delt på Instagram.
Skønne øjeblikke
Annonce
Her ser man i en lille vedhæftet billedserie nogle skønne øjeblikke fra besøget og kongeparret vinke farvel, da de forlod Danmark ombord på 'Kongeskibet Norge' søndag formiddag.
- Tusind tak for nu Danmark. Det har været et fantastisk besøg, står der at læse i tekstfeltet.
Privat hygge med Margrethe
Annonce
Kong Harald og dronning Sonja var på officielt besøg torsdag og fredag.
Lørdag tilbragte de så privat sammen med dronning Margrethe.
Blandt andet på en udflugt til Sagnlandet Lejre.