- Har været voldsomt
Gustav Salinas gør sig tanker oven på en svær periode i livet
To skridt frem og et tilbage.
Det seneste år har der været nogle bump på vejen hos Gustav Salinas.
Det fortæller realitystjernen og fitness-fyren ærligt om til kendte.dk ved premieren på ’No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup.
Voldsomt
- Det seneste år har været lidt voldsomt.
- Mig og min kæreste er gået fra hinanden og min mormor døde, siger 32-årige Gustav om hans to største skuffelser og sorger i livet.
- Det skal bare nydes
Men han har valgt ikke at gå slukøret rundt.
- Det er sommer, jeg er single, og det skal bare nydes, siger han, der sammen med ekskæresten Mulle etablerede Salinas Slik, som er et så populært sukkerfrit produkt, at nogle af supermarkedskæderne har taget det ind i deres varesortiment.
Og for nylig kom han med glædeligt nyt i den retning på de sociale medier .
Kæmpe dag
- I dag er en kæmpe dag for Salinas Slik. Jeg har solgt en del af virksomheden, men hæng på, jeg går ingen steder! Jeg fortsætter som direktør og vil fortsat være i frontlinjen og føre os fremad, skrev han blandt andet på sin Facebook-profil, og fortsatte:
- Jeg kan ikke engang begynde at beskrive den boblende glæde og den spænding, jeg føler lige nu. Dette skridt åbner op for nye muligheder, nye mål og nye højder, vi kan nå sammen, fortalte han videre.
Lukker og åbner nyt
Bagved ligger mange overvejelser hos realitystjernen.
- Jeg har haft rigtig mange ting i luften. Lukket et online-univers og åbnet et andet et nyt, fortæller han.
- Måske et luksusproblem, men jeg kan godt føle mig stresset ind i mellem med så mange bolde i luften, lyder det fra Gustav Salinas, der er med i nye afsnit af ’Stjerner I Trøjen’ til efteråret på Discovery+.