Har mistet sin storebror i tragisk ulykke

Var på vej til at se sin søn spille fodbold, da ulykken skete

Offentliggjort Sidst opdateret

Den irske musiker og tv-vært, Ronan Keating, har mistet sin storebror i en voldsom trafikulykke.

Ulykken skete lørdag, hvor Ronan Keatings storebror, Ciaran Keating, kom kørende i den irske by Mayo.

Her stødte Ciaran Keating, der sad i en bil sammen med sin kone Ann Marie Keating, sammen med en anden bil og mistede livet.

På vej til fodbold

Ciaran og Ann Marie Keating var på vej til en fodboldkamp i den bedste irske række, Premier Division.

Her skulle parrets søn spille for Cork City FC.

Men så langt nåede ægteparret ikke.

Flere irske medier omtaler den tragiske dødsulykke ligesom også Cork City FC er dybt berørte af ulykken.

Dybt berørte

Fodboldklubben skriver i en officiel udtalelse på klubbens hjemmeside følgende:

"Alle hos Cork City FC er dybt berørte af Ciaran Keatings bortgang, far til vores spiller Ruairí Keating".

Ciaran Keating efterlader sig foruden sin kone og sin fodboldspillende søn endnu et barn og sine søskende Linda, Gerard og Gary Keating.

Ronan Keatings storebror var på vej til en fodboldkamp for at se sin søn spille, da den alvorlige ulykke skete.
Ronan Keatings storebror var på vej til en fodboldkamp for at se sin søn spille, da den alvorlige ulykke skete.
Powered by Labrador CMS