Ghita taler ud: -Hold nu din kæft
Ghita Nørby fortryder, at hun gik så hårdt til journalisten Simi Jan i omdiskuteret interview
Nu bryder Ghita Nørby tavsheden, efter det fejlslagne interview i 'Go aften Live' mandag aften med journalisten Simi Jan, som har vakt stor opsigt.
"Jeg dummer mig. I stedet for at slappe af og forholde mig stille og roligt, så sker der et eller andet med mit temperament, som jeg ikke styrer så godt," forklarer hun i podcasten 'Fedeabes Aktuelle Forklaringer' til vært Anders Lund Madsen og fortsætter:
"Og det bliver jeg ked af. Hvorfor skulle jeg dog råbe sådan op? Hold nu din kæft, Ghita!"
"Idiotiske", "dumme" og "uforståelige"
Den 86-årige stormombruste skuespiller beskrev blandt andet journalistens spørgsmål som "idiotiske", "dumme" og "uforståelige" i TV2-programmet.
Hun blev godt og grundigt frustreret.
- Måske jeg er naiv, men jeg tror på mennesker. Jeg tror ikke, jeg bliver dårligt behandlet eller udleveret. Jeg troede, at vi ville få det rart, men så blev det pludselig sådan noget mærkeligt noget.
Lægger sig fladt ned
Ghita Nørby har mødt stor kritik, efter TV2-programmet blev sendt.
Og nu lægger skuespilleren sig altså fladt ned og indrømmer, at hun ikke var den bedste version af sig selv. Faktisk fortryder hun sin opførsel.