Fysikken tvinger dronningen til afbud

Elizabeth har ikke kræfterne til at deltage ved sine egne havefester

Offentliggjort Sidst opdateret

De årligt tilbagevendende og populære havefester på Buckingham Palace, der i år også er et led i dronning Elizabeths 70-års jubilæum som regent, er lige om hjørnet.

Men det bliver uden jubilaren selv.

Kræfterne er der ikke

Kræfterne rækker ganske enkelt ikke til det, skriver Sky News.

Dronningen, der fyldte 96 år den 21. april, har på det seneste haft nogle fysiske udfordringer.

Blandt andet mobiliteten er ikke længere, hvad den har været, og det har tvunget hende til at trække sig fra en række begivenheder. 

Prinsesse Anne træder til

I alt er der fire havefester på programmet i jubilæumsåret.

Den 11., 18. og 25. maj på Buckingham Palace og den 29. juni på dronningens officielle bolig i Skotland, Holyroodhouse.

Dronning Elizabeth hilser på nogle af gæsterne ved en af sine havefester i 2019.
Dronning Elizabeth hilser på nogle af gæsterne ved en af sine havefester i 2019.

Sky News skriver også, at majestætens datter, prinsesse Anne, menes at skulle træde til som afløser for sin mor ved mindst en af havefesterne.

Powered by Labrador CMS