Fundet død i sit hjem
'King of the Hill'-skaberen Johnny Hardwick blev blot 59 år gammel
Dem amerikanske komiker, skuespiller og producer Johnny Hardwick blev tirsdag fundet død af de lokale myndigheder i sit hjem i Texas.
Det skriver blandt andet TMZ.
'Dale Gribbles' stemme
Johnny Hardwick er ikke mindst kendt for at lægge stemme til karakteren 'Dale Gribble' i hele 258 afsnit af den animerede kult-sitcom 'King of the Hill', som han også var både producer af og manuskriptforfatter til.
Med enorm succes endda.
Hele fire gange har han været nomineret til en Emmy for sin indsats og i 1999 vandt han den attraktive statuette som producer af serien.
Dødsårsagen fortsat ukendt
Johnny Hardwick havde også en karriere som standup-komiker og har blandt andet været gæst på 'The John Steward Show'.
TMZ skriver også, at myndighederne endnu ikke har fastslået årsagen til hans død, men også, at intet tyder på, der er tale om en forbrydelse.
Johnny Hardwick blev blot 59 år gammel.