Frygter Harry slagter Camilla
Det er slet ikke skandaleramte Andrew, der lige nu bekymrer prins Charles mest
Prins Charles er dybt bekymret over udsigten til, at prins Harry indenfor overskuelig fremtid udgiver en ny bog om sit liv.
Det overskygger sågar bekymringerne om hele situationen omkring skandaleramte Andrew.
Det fortæller en kilde ved hoffet til The Sun.
Den sandfærdige historie
Harry har tidligere udtalt, at bogen vil fortælle den 'sandfærdige' historie om hans opvækst og liv.
Nu frygter Charles, at han slagter Camilla i bogen.
- Harry er ekstremt beskyttende over for sin mor og hendes eftermæle. Han brød sig ikke om, at Camilla blev en del af faderens liv, og at Charles præsenterede hende som sit livs kærlighed, siger kilden.
Det sidste han har brug for
Camilla havde en svær start som en del af kongefamilien, men briterne har med årene taget hende til sig.
- Charles er meget beskyttende over for hende, og det sidste, han har brug for, er, at hun bliver udsat for ydmygende bagvaskelse, siger kilden.
Derfor frygter Charles, at Harry vil give hende skylden for meget af det, han mener var traumatiserende gennem opvæksten.