Frygter for Elizabeth

Majestæten var sammen med Charles kort inden, han torsdag blev testet positiv for corona

Dronning Elizabeth var sammen med prins Charles kort inden, han torsdag blev testet positiv for corona.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den aldrende britiske dronning, der fylder 96 år den 21. april, er kommet under skarp observation for symptomer på corona.

Det sker efter hoffet torsdag meddelte, at majestætens ældste søn og tronarving, prins Charles, er testet positiv for anden gang, og nu er gået i isolation.

Ingen symptomer

Ifølge blandt andet Hello Magazine oplyser en kilde ved hoffet, at dronningen og Charles mødtes kort inden, han blev konstateret smittet.

Kilden siger også, at dronningen foreløbigt ikke har udvist symptomer. 

Smittekilden ukendt

Det er uklart, hvor Charles er blevet smittet. Men onsdag var han og hertuginde Camilla til reception på British Museum.

Powered by Labrador CMS