Frygter at blive sat på gaden
Charles' sparekniv kan blive alvorlig for prins Andrew
Bekendtskabet med sexmisbrugsdømte og nu afdøde Jeffrey Epstein samt beskyldningerne om seksuelle overgreb mod Virginia Giuffre, har kostet på alle fronter for britiske prins Andrew.
Også økonomisk.
For da han blev frataget sine officielle pligter, mistede han samtidig sin apanage og har primært levet af private håndsrækninger siden.
Frygter at blive tvunget væk
Først fra sin nu afdøde mor og siden kong Charles, skriver Mirror.
Det fremgår også, at det drejer sig om 249.000 pund - det er knap 2,1 millioner kroner - årligt.
Nu frygter han, at blive tvunget væk fra sit hjem, den 30 værelser store ejendom 'Royal Lodge', tæt på Windsor Castle.
Har varslet stramninger
For Charles har varslet stramninger i budgetterne.
Og rammer det som forventet også Andrew, har han ganske enkelt ikke råd til at blive boende.
Mirror skriver desuden, at 'Royal Lodge' tilhører Charles, og at det er Andrew, der skal forestå drift og vedligeholdelsen af ejendommen, så længe han bor der.