Frustreret før Meghan

Problemerne opstod længe inden Meghan kom ind i billedet

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Prins Harrys frustrationer over livet som kongelig rækker meget længere tilbage end til tiden efter han mødte Meghan. Hun gav ham til gengæld mod til at råbe højt om dem.

Det siger royale kommentatorer ifølge Mirror i ITV dokumentaren 'Harry and William: What Went Wrong?'

Blandt disse journalisten Camilla Tomine.

-Harrys kampe begyndte længe inden, han blev forelsket i den amerikanske skuespillerinde, siger hun.

Søgte mere indflydelse

Hun forklarer også, at Harry, som altid har stået i skyggen af prins William, forsøgte at ændre på normerne og få mere indflydelse for at kunne gøre det bedst mulige stykke arbejde, inden han blev skubbet længere ned i 'hakkeordenen' af prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.

- Der var masser af debat allerede inden Meghan trådte ind på scenen. Harry ønskede tingene gjort anderledes, siger hun.

Camilla Tomine hævder dog desuden, at Harrys ønske om at ændre på tingene blev forstærket, da han mødte Meghan.

Frustreret over sin rolle

Dokumentaren sætter fokus på Harrys forhold til både sin bror og hertuginden af ​​Cambridge, inden han og Meghan valgte at rykke teltpælene op og flytte til Los Angeles området.

De boede stort set sammen. Kun adskilt af gårdspladsen på Kensington Palace. De arbejdede sammen på samme kontor og udførte det samme velgørende arbejde. Man kan ikke forstille sig det kunne blive tættere.

- Men Harry følte sig i stigende grad frustreret over sin birolle i samarbejdet, forklarer skuespilleren Frances Barber, der er en del af ekspertpanelet i dokumentaren.

Fanget i systemet

I det famøse Oprah Winfrey interview åbnede Harry og Meghan op for netop sine kampe, mens han boede på Kensington Palace og fortsat hørte til inderkredsen i kongefamilien.

Her talte Harry blandt andet om at 'føle sig fanget' i sin position, og om hvordan han aldrig ville have været i stand til at 'flygte' uden Meghan ved sin side.

- Jeg var fanget, men jeg vidste det ikke. Jeg var fanget i systemet, som resten af ​​min familie stadig er det, sagde han.

Siden interviewet, der blev vist på TV verden over i starten af marts, har luften mellem de to kongelige brødre været nærmest iskold.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS