Frederik scorer ny tjans

Nu får kronprinsen noget mere at rive i

Offentliggjort Sidst opdateret

København kan i 2023 bryste sig af titlen som "World Capital of Architecture", og i den forbindelse får kronprins Frederik en særlig rolle.

For han bliver protektor for arkitekturåret, der markeres med en række arrangementer gennem hele 2023.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Udnævnt af UNESCO 

Det er UNESCO, som er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, og den internationale arkitektforening UIA, der har udnævnt den danske hovedstad til årets arkitekturhovedstad.

Formålet med udnævnelsen er at belyse, hvordan arkitektur og kultur kan bidrage til løsninger på nogle af tidens største udfordringer.

Deltager sammen med Sophie

Arkitekturåret skydes officielt i gang den 17. januar på Københavns Rådhus.

Her vil kronprins Frederik deltage sammen med blandt andre overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og repræsentanter fra UNESCO og UIA.

København skal som arkitekturhovedstad også agere vært for den internationale arkitektforenings verdenskongres, der afholdes i juli under temaet "Sustainable Futures – Leave No One Behind".

København er blevet udnævnt til årets arkitekturhovedstad, og i den forbindelse bliver kronprins Frederik protektor. (Arkivfoto).
København er blevet udnævnt til årets arkitekturhovedstad, og i den forbindelse bliver kronprins Frederik protektor. (Arkivfoto).

Blå bog: Danmarks kronprins

  • Navn: Frederik André Henrik Christian.
  • Alder: Født 26. maj 1968.
  • Ægteskab/familie: 14. maj 2004 gift med Mary Donaldson. Far til prins Christian (født 2005), prinsesse Isabella (født 2007), tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent (født 2011).
  • Uddannelse: Nysproglig student 1986, studier i statskundskab ved Harvard University, USA, 1992-93, cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet 1995.
  • Erhvervsbaggrund: Den danske FN-mission i New York 1994, 1. ambassadesekretær på den danske ambassade i Paris 1998-1999.
  • Militærkarriere: Menig ved livgarden, tjeneste i frømandskorpset, fra 2015 kontreadmiral i søværnet og generalmajor i hæren og flyvevåbnet.
  • Sport: Kapsejler i bådklasserne drage og Farr 40. Flere gange deltaget i DM og VM i dragesejlads. Løbet flere maratonløb og desuden gennemført langrendsløbet Vasaløbet.
  • I 2009 valgt ind i Den Internationale Olympiske Komité, IOC. Genvalgt til en ny otteårig periode i 2017.

Kilde: Kendte.dk

Powered by Labrador CMS