Først og fremmest mor
For den svenske prinsesse kommer intet før børnene
Det er først for nylig, svenske prinsesse Sofia er begyndt at vise sig ved officielle begivenheder, efter hun blev mor til sit og prins Carl Philips tredje barn, prins Julian, i marts 2021.
Efter fødslen valgte prinsessen simpelthen at prioritere sine børn og gik på barselsorlov.
Dukkede ikke op
Tirsdag aften overraskede hun dog alligevel ved sit fravær, da den prestigefulde, internationale musikpris, 'Polarpriset', blev uddelt i Stockholm.
Ifølge planen skulle hun sammen med sin mand have ledsaget kongeparret samt kronprinsesseparret til arrangementet, men hun dukkede ikke op.
Først og fremmest mor
Ifølge Margareta Thorgren, informationschef ved hoffet, er der en god forklaring.
Prinsesse Sofia er først og fremmest mor.
– Børnene er blevet syge og Sofia har prioriteret at være hos dem, forklarer hun til Svensk Damtidning.
'Polarpriset', der blev indstiftet i 1989 af Stig 'Stikkan' Anderson, som blandt andet var tekstforfatter og manager for ABBA, gik i øvrigt til den amerikanske rocksanger Iggy Pop.