Forsoning mellem Meghan og Kate?
Et samarbejde mellem de to hertuginder om en dokumentarfilm kan være på vej
Der har længe været kold luft mellem Meghan Markle og Kate Middleton ifølge medierne.
Men et potentielt samarbejde mellem hertuginderne om en kommende dokumentarfilm til Netflix kan måske forsone dem. Det skriver Us Weekly.
- Meghan og Kate kommer faktisk rigtig godt ud af det med hinanden og har haft en del kontakt på det seneste, siger en kilde til Us Weekly.
- Meghan har talt med hende om at arbejde på sammen på et Netflix-projekt, der vil sætte fokus på Kates velgørenhedsarbejde og den store indflydelse, hun har haft med sit arbejde, fortsætter kilden.
Det skulle Kate Middleton eftersigende være blevet meget smigret af.
Laver tv-projekter med Harry
Andre kilder tæt på kongefamilien har dog afvist rygterne.
Så måske må Meghan Markle nøjes med at lave projekter til streaming-giganten sammen med sin mand.
Hun og Prins Harry har nemlig underskrevet en årelang kontrakt med Netlix, og der er både dokumentarfilm- og serier, spillefilm, tv-serier og børneprogrammer på tapetet.
Parrets første projekt kommer til at sætte fokus på sportsbegivenheden 'Invictus Games', som giver skadet og syge personer fra militæret mulighed for at konkurrere i forskellige sportsgrene.
De har også planer om at producere en animeret tv-serie til børn. Serien kaldes 'Pearl' og handler om en 12-årig pige på vilde eventyr.