Forsanger pludselig død
Dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort
Chris Bailey, forsangeren i det australske band 'The Saints' er død.
Det oplyser bandet mandag på Facebook.
Chris Bailey blev blot 65 år gammel.
'Det er med stor smerte i vores hjerter, at vi er nødt til at informere jer om bortgangen af Chris Bailey, sanger og sangskriver fra The Saints, (lørdag) den 9. april 2022,' lyder det i erklæringen, der fortsætter:
'Chris levede et liv med poesi og musik og strandede en lørdag aften.'
Det er endnu ikke oplyst hvad Chris Bailey døde af.
Dannet på high school
Sammen med Ed Kuepper og Ivor Hay dannede Chris Bailey 'The Saints' i 1973 - mens de alle gik på high school.
Deres første hit var i Storbritannien med den klassiske punkhymne "(I'm) Stranded".
Chris Bailey efterlader sig sin kone Elisabet og tre søstre, Margaret, Carol og Maureen.