Føj: Glemmer du at gøre rent her?

Rengøring er vigtigt, når det kommer til at holde hjemmet lækkert og ikke mindst sundt at være i. Men der findes steder, som mange nok glemmer at gøre rent i kampens hede

Det kan være djævelsk hårdt at gøre rent, men du overser med garanti flere vigtige steder. KLIK VIDERE OG SE HVOR. Foto: Maskot / Ritzau Scanpix Maskot
Det kan være djævelsk hårdt at gøre rent, men du overser med garanti flere vigtige steder. KLIK VIDERE OG SE HVOR. Foto: Maskot / Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Rengøring er for nogle en nærmest daglig disciplin og for andre er det en udfordring på højde med at bestige Mount Everest, men ikke desto mindre er det meget vigtigt at få gjort.

Uanset hvor god eller dårlig man er med klude, støvsuger og svamp er der nogle steder, som vi med garanti alle har glemt at gøre rent.

En solid gang rengøring er på manges to-do lister og dårlige samvittighed. Til gengæld, når vi så er i gang med rengøringen, glemmer mange en række helt essentielle ting.

Et af stederne er hjemmets stikkontakter. Overvej bare, hvor mange forskellige menneskehænder, der rører ved jeres stikkontakter rundt om i huset. Det betyder mange forskellige smittekilder og også mange forskellige potentielt skadelige og sygdomsfremkaldende bakterier.

For eksempel forkølelse, influenza og andre af den slags smadderirriterende sygdomme smitter ved berøring. Husk derfor at vaske stikkontakterne ned med sæbevand.

Samme gælder i øvrigt for din telefon og ikke mindst tastaturet til din computer. Du kan jo selv overveje, hvor mange berøringer begge dele er udsat for i løbet af en enkelt dag.

Det amerikanske forbrugermagasin Consumer Reports har kigget nærmere på flere steder, som mange med garanti glemmer at rengøre i hjemmet.

I galleriet øverst kan du se, hvor mange glemmer at gøre rent i hjemmet.

Gør din rengøring nemmere

Med nogle simple tips kan du optimere din rengøring, så du kun skal bruge få minutter på hvert rum. Det skriver The Happier Homemaker.com.

Newsbreak.dk har tidligere skrevet, hvordan man kan gøre sit køkken rent på blot 12 minutter.

Tanken med en effektiv men hurtig rengøring, skal findes i hotelbranchen. Som stuepige på et hotel er der kun få minutter til rengøring af alle rum, og det er de principper, som skal videreføres til hjemmet.

En god start på rengøring er at have de helt rigtige remedier. Blandt nogle af de vigtigste er mikrofiber klude, støvsuger, skuresvampe, universel rengøringsmiddel og glasrens.

Slut af med gulvene

Ligesom der er tips til rengøring i hvert rum, er der dog også nogle generelle tricks, som man kan skrive sig bag øret, hvis man skal sikre sig et rent hjem.

Når du gør rent, er det vigtigt altid at starte fra toppen, støv og snavs lander på områder, som du endnu ikke har gjort rent. Det er dobbelt så meget arbejde, hvis du inden da har rengjort gulvet til at starte med.

Slut altid af med at rengøre gulvene i dit hjem. Når du støvsuger, skal du starte med at støvsuge tæpper, for dernæst at støvsuge hårde materialer som trægulv eller klinker. Til sidst skal du vaske gulvene.

Powered by Labrador CMS