Fandt ham død i badekar

Jim Morrison blev 27 år - og dødsårsagen var ikke en overdosis heroin, som mange tror

Offentliggjort Sidst opdateret

Jim Morrison blev 27 år.

Han var en gudsbenådet sanger og sangskriver i slutningen af 60'erne. Men den karismatiske amerikaner med den monotone og messende stemmeføring elskede sprut, stoffer og kvinder.

Gerne i en alt for vild cocktail.

Mange tror derfor stadig, at det var en overdosis heroin, som tog livet af ham den 3. juli 1971. Den officielle dødsårsag var imidlertid en helt anden.

Tog til Paris

Morrison og kæresten Pamela Courson var flyttet fra USA til Paris for at få ro. Kort efter fandt Pamela sangeren liggende død i badekarret.

Jim Morrison blev kun 27 år.
Jim Morrison blev kun 27 år.

Jims far, George Stephen Morrison, var en berømt, amerikansk flåde kontreadmiral, som menes at være med til at starte Vietnamkrigen.

Født rebel

Jim var en født rebel og gjorde hurtigt opgør i det militaristiske hjem. Han var en ballademager i skolen, og det var ikke ligefrem den berømte far, som opmuntrede ham til en musikalsk karriere.

Han anså sønnen for at være komplet talentløs. Efter den første plade skrev faderen til Jim:

'..give up any idea of singing or any connection with a music group because of what I consider to be a complete lack of talent in this direction'.

Heldigvis var der andre, som så de store kvaliteter i The Doors og ikke mindst deres store hit som Light My Fire, Hello, I Love You og Touch Me.

I hypnose

Jim Morrison havde en til tider nærmest hypnotisk påvirkning på sit publikum. Selv blev han efter nogle år træt af hurlumhejet. 

The Doors' keyboard spiller Ray Manzarek lægger en blomst på Jim Morrisons grav på sangerens 60 års fødselsdag i 2003. Morrison er begravet i Paris.
The Doors' keyboard spiller Ray Manzarek lægger en blomst på Jim Morrisons grav på sangerens 60 års fødselsdag i 2003. Morrison er begravet i Paris.

Efter seks år forlod han i 1971 bandet. Hans interesse var gledet mere i retning af at skrive og lave film.

Brat ende

Planerne fik en brat ende den 3. juli 1971. Hans liv stod ikke til at redde. Lægerne fastslog, at den kendte sanger døde på grund af et dårligt hjerte.

Kæresten arvede hele hans store formue.

DE DØDE PÅ TOPPEN - MEN ALT FOR UNGE

En lang række af de musikere, som har præget eftertiden med deres kunst i mere end 50 år, døde alt for tidligt.

De var på toppen af deres karriere.

Men de magtede ikke livet på berømmelsens højeste tinde. 

I denne miniserie mindes vi nogle af de største, som gav os så meget.

Powered by Labrador CMS