Endelig er der nyt
Nu opdaterer sygdomsramte Céline Dion sine mange fans
Det kom som et chok for millioner af fans, da Céline Dion tilbage i december afslørede, at hun er blevet diagnosticeret med 'Stiff Person Syndrom'.
En sjælden, autoimmun sygdom, der forårsager stivhed i musklerne og smertefulde kramper, og som betød, at hun måtte aflyse eller udskyde en lang række planlagte koncerter.
Nu er der nyt
Nu er hun så på banen med nyt i et opslag på Instagram. Og heldigvis godt nyt.
Hun har udgivet en ny single - og der er mere på vej.
- Nyt nummer alarm! Tilgængelig nu, 'Love Again' fra filmen af samme navn. Den 5. maj kommer filmen i biografen og den 12. maj vil et album med 5 nye Celine-sange være tilgængelig, skriver hun i opslaget.
Debuterer som skuespiller
I filmen får Céline Dion i øvrigt debut som skuespiller - hun spiller sig selv - og står overfor Hollywood-stjernerne Priyanka Chopra Jonas og Sam Heughan.