Elsker fart over feltet
Prins Nikolai har arvet sin fars interesse motorsport
Prins Joachim har i årevis deltaget i det traditionsrige motorløb Copenhagen Historic Grand Prix, der afvikles fredag, lørdag og søndag.
I år kører han sammen med den danske Le Mans-legende, Tom Kristensen.
De to skal forsøge at ende så højt som muligt i klassementet i prins Joachims Ford Lotus Cortina fra 1965.
Som far, så søn
Men prins Joachim er ikke den eneste med hang til kubik og brændt gummi i den kongelige familie.
Hans ældste søn, Prins Nikolai, er også glad for motorsport og udelukker ikke, at man med tiden kan få ham at se bag rattet i et event som Copenhagen Historic Grand Prix.
Det sagde han i et klip i "Aftenshowet" på DR1 torsdag aften.
- Elsker motorsport
– Jeg elsker at se motorsport. Jeg kører ikke selv endnu, men det sker forhåbentligt en dag, fortæller Prins Nikolai til DR.
Prins Joachim, der var i studiet i "Aftenshowet" torsdag aften, lyser op ved sønnens udtalelse.
- Han har det nok, som jeg havde det dengang. Det er et kæmpe frirum og adrenalin, siger Joachim i "Aftenshowet".