Efter sygdom: Sådan har hun det

Dronningen tager i dag imod Nordens Sprogpris 2022 ved en ceremoni i Oslo

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 21. september meddelte kongehuset, at dronning Margrethe var blevet testet positiv for covid-19. 

For anden gang.

Det betød blandt andet, at hun måtte melde afbud til sin egen gallafest for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer fredag aften på Christiansborg Slot.

Klar igen

Men nu er majestæten 'fit for fight' igen.

Dronningen drager i dag til Norge, hvor hun i eftermiddag får overrakt Nordens Sprogpris 2022 ved en ceremoni i Oslo.

I øvrigt af norske dronning Sonja.

Hædersgæst ved gallafest

Mandag aften er dronningen så hædersgæst ved en gallamiddag på Grand Hotel i den norske hovedstad i anledning af prisuddelingen.

Af kongehusets kalender kan man se, at det er prins Joachim, der træder til som rigsforstander, mens majestæten er i Norge. 

Dronning Margrethe er i dag rejst til Norge, hvor hun i eftermiddag får overrakt Nordens Sprogpris 2022 ved en ceremoni i Oslo.
Dronning Margrethe er i dag rejst til Norge, hvor hun i eftermiddag får overrakt Nordens Sprogpris 2022 ved en ceremoni i Oslo.
Powered by Labrador CMS