Dronningen skal opereres

Smerterne er blevet for voldsomme - stor operation venter

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe skal opereres efter i den seneste tid at have haft problemer med ryggen. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Efter samråd med Rigshospitalets eksperter har dronningen besluttet at gennemgå en større rygoperation.

Lang genoptræning

Dronningen vil efter operationen være indlagt, og i forlængelse heraf ventes et længere genoptræningsforløb.

Dronning Margrethes smerter er blevet for voldsomme.
Dronning Margrethes smerter er blevet for voldsomme.

Dronningen har gennem flere år været ramt af rygsmerter. For få dage siden måtte hun aflyse sin planlagte ferie i Norge på grund af rygproblemer, som formentligt er opstået som følge af slidgigt i rygsøjlen.

- En række officielle programpunkter i den nærmeste fremtid vil blive udsat, aflyst eller varetaget af andre medlemmer af den kongelige familie, lyder det i pressemeddelelsen fra Kongehuset.

Dronningen har flere gange gange gennem årene måttet aflyse større begivenheder på grund af problemer med ryggen.

Familiesvaghed

Også Margrethes mor, Dronning Ingrid, led i mange år af problemer med ryggen.

Kronprins Frederik har ligeledes i perioder været plaget af smertefuld sygdom i ryggen.

DRONNINGENS RYGPROBLEMER

Det er ikke kun i år, at dronning Margrethe har måtte aflyse eller melde afbud på grund af problemer med ryggen.

I 2013 var det slidgigt i ryggen, der førte til, at dronningen og pris Henrik aflyste et statsbesøg i Chile. Lægerne vurderede, at den lange flyvetur ville være for belastende for dronningen.

Også i 2016 forhindrede ryggen dronningen i at uddele H.C. Ørsteds Medaljen. Hun meldte afbud med få timers varsel. Ifølge Billed-Bladet kom afbuddet på grund af hold i ryggen.

I januar deltog dronningen ved Grækenlands tidligere kong Konstantins begravelse i Metropolis-katedralen i den græske hovedstad Athen.

Kong Konstantin var gift med dronning Margrethes yngste søster Anne-Marie. Også kronprins Frederik og prins Joachim deltog i begravelsen.

Kilde: Ritzau
Powered by Labrador CMS