Drama til havs rammer optagelserne

Kendisserne var tvunget til at ændre kurs

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er opstået drama på båden, hvor Sarah Grünewald og resten af besætningen, som medvirker i tv-programmet 'Over Atlanten', er i færd med at krydse Atlanterhavet. 

Efter planen skulle besætningen nærme sig endedestinationen, men her i slutfasen har voldsomt vejr altså tvunget kendisserne til at ændre kurs og søge mod havn på Azorerne.

-Ikke forsvarligt

Bådens erfarne kaptajn, OL-vinderen Jesper Bang, har nemlig vurderet, at det ikke var forsvarligt at fortsætte.

Det oplyser Discovery i en pressemeddelelse

- Vi har netop fået besked fra Atlanterhavet om, at turen er blevet omdirigeret fra sin rute mod Lissabon på grund af vejrmæssige udfordringer. Vores deltageres og produktionsteams sikkerhed og trivsel er altid højeste prioritet, lyder det fra Kristian Rosasco, Programdirektør ved Warner Bros. Discovery Danmark. 

Der er opstået drama på Atlanterhavet, hvor kendisserne har været tvunget til at ændre kurs.
Der er opstået drama på Atlanterhavet, hvor kendisserne har været tvunget til at ændre kurs.

Her er tidshorisonten 

Udover tv-værten Sarah Grünewald befinder Rosa Kildahl fra 'Den Store Bagedyst', rapperen Branco, Youtuberen Rasmus Brohave, skuespilleren Jonathan Harboe og kokken Nikolaos sig ombord på båden. 

Discovery forventer, at de er i sikker havn inden for 24 timer. 

Powered by Labrador CMS