Døde med sine kære omkring sig

'The Strangler'-trommeslager Jet Black blev 84 år gammel

Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske trommeslager og tidligere medlem af punk-rockbandet 'The Stranglers', Jet Black, er død efter i flere år at have kæmpe mod et skrantende helbred.

Han sov tirsdag ind på sit landsted i Wales omgivet af familien.

Det skriver blandt andet Sky News.

Var en af grundlæggerne

Jet Black var en af grundlæggerne af The Stranglers, der for alvor slog igennem under den britiske punk-bølge i slutningen af 1970'erne, og som ikke mindst er kendt for numre som 'No More Heroes', 'Golden Brown', 'Always The Sun' og 'Peaches'.

Ramt af hjerteproblemer

I 2007 måtte Jet Black trække sig fra 'The Stranglers' på grund af hjerteproblemer, men han vendte stærkt tilbage og var med bandet på tour i 2010 og 2011.

Året efter fik han igen helbredsproblemer og i 2015 valgte han definitivt at trække sig tilbage.

Jet Black efterlader sig sin hustru Awa samt børnene Charlotte og Anthony. 

Jet Black blev 84 år gammel.
Jet Black blev 84 år gammel.
Powered by Labrador CMS