Det har aldrig været på tale
Rygter om prinsesse Madeleines flytteplaner fejet af bordet
Svenske prinsesse Madeleine har siden 2018 boet i Florida sammen med sin familie.
Da nyheden om, at de flytter fra USA og 'hjem' til Sverige i august, satte det straks gang i spekulationer om, hvor de skal bo.
Købt for 59 millioner
Rygterne har specielt koncentreret sig om en 400 kvadratmeter stor luksusvilla, Villa Lovisenberg, der er beliggende i Ulriksdal slottspark, lidt udenfor Stockholm centrum.
Og som blev købt af den svenske stat i 2021 for 59 millioner svenske kroner.
Har aldrig været på tale
Men de rygter bliver nu ifølge svenske Hänt manet til jorden af Staffan Larsson, der er chef for den instans, der administrerer de kongelige ejendomme.
- Det har aldrig været på tale, siger Staffan Larsson, der også fortæller, at han ikke aner noget om planerne for ejendommen.
Lejlighed centralt i Stockholm
Det er fortsat ikke officielt, hvor familien skal bo.
De har dog gennem flere år har haft en stor lejlighed i det centrale Stockholm til rådighed, når de har besøgt hendes hjemland.