- Det er 40. gang
Johnny Reimar havde familien med i Grøften til åbningen af Tivoli
Når Tivoli åbner om foråret afholdes en stor fest i Restaurant Grøften, hvor de kendte valfarter til.
Således også i år, og en af dem, der var på plads som mange gange før, var Johnny Reimar.
Faktisk kunne han holde et personligt jubilæum, fortalte han til kendte.dk fredag middag.
Skålede lystigt
- Jeg har været her rigtigt mange gange. Det er faktisk 40. gang, sagde den 79-årige partykonge, der blev ledsaget af hustruen Annie og deres to børn Lotte og Mads Reimar.
Og de skålede lystigt fra stambordet, hvor han har siddet i alle årene.
- Dengang havde vi et kontor på H.C. Andersens Boulevard i nærheden, og så fik vi vores lille bord, som vi har siddet ved lige siden, sagde Reimar.
- Nogle enkelte år har vi været i Spanien, hvor vi har et hus, men nu er vi tilbage igen.
I sit eget tempo
Johnny Reimar optræder stadig.
- Jeg siger ja i mit eget tempo, og også i år er vi hyret til at underholde til diverse oktoberfester.
Efter Grøften skulle Johnny Reimar videre til 60-års jubilæumsreception for Jørgen de Mylius i Koncerthuset.