Danske Bank gav en halv million til pengeklub

Forud for valget i 2011 brugte Danske Bank en halv million kroner på kampagnebidrag til politiske partier, uden at bankens navn fremgår af de politiske partiers regnskaber. Det skriver Berlingske.

Pengene blev ikke indbetalt direkte til modtagerne, men blev først kanaliseret over i en indsamlingsforening oprettet af flere finansielle danske virksomheder.

Foreningen er omgærdet af stor mystik og bærer navnet Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Det er hemmeligt, hvem der er medlem af foreningen, og hvor meget de indbetaler, men under den seneste valgkamp donerede foreningen 1,6 millioner kroner til politisk arbejde, oplyser formand Jørgen A. Horwitz, som samtidig er direktør i Finansrådet.

Det opsigtsvækkende ved sagen er, at det kun kommer frem, at Danske Bank har indbetalt en halv million kroner, fordi banken selv oplyser det i en mail til Berlingske, og ikke i partiernes egne regnskaber for 2011, hvor alle donationer over 20.000 kroner ifølge loven skal fremgå.

»Vi har senest støttet foreningen i forbindelse med folketingsvalget i 2011, hvor vi bidrog med 500.000 kroner. Det er foreningen, der beslutter, hvem den vil støtte,« skriver bankens pressechef Kenni Leth i en mail til Berlingske.

Det er første gang, at det nu kan dokumenteres, at en af landets største virksomheder har doneret mere end 20.000 kroner til de politiske partier via indsamlingsforeningen, uden at Danske Banks navn fremgår af partiernes regnskaber.

Pengene gik blandt andet til Liberal Alliance, Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, men ingen af de partier ønsker at oplyse om, hvor stor en andel af midlerne de fik. Kun de Radikale oplyser, at de modtog 200.000 kroner fra foreningen i 2011, hvoraf cirka en tredjedel oprindeligt stammer fra Danske Bank.

Ifølge flere partistøtte-eksperter, som Berlingske har talt med, er der intet ulovligt ved handlingen, fordi navnet på finanssektorens forening fremgår af regnskaberne. Men det strider imod de oprindelige intentioner ved partistøtteloven, fordi meningen var, at alle donationer over 20.000 kroner skal frem i lyset, vurderer de.

»Den konstruktion, som man laver her, sætter grundlæggende lovgivningen ud af kraft, så vi ikke har nogen reel indsigt i private donorers indbetalinger til partierne. Meningen var, at alle donorers navne skulle frem, hvis de giver mere end 20.000 kroner. Det er en smagssag, om man vil betragte det som fifleri, men lovgivers ønske om åbenhed og indsigt bliver ikke efterlevet her,« siger Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som har beskæftiget sig med den private partistøtte i sin forskning.

Debatten om de såkaldte pengeindsamlingsforeninger eller pengeklubber er blusset op igen, fordi Socialdemokraterne har oprettet en såkaldt erhvervsklub, hvor virksomhedsledere kan indbetale 15.000 kroner mod at få lukkede møder med topministrene. Socialdemokraterne afviser at omgå 20.000 kroners-reglen, ligesom også Venstre har afvist beskyldninger om, at partiet »fifler« med reglerne i partiets pengeklub, Den Liberale Erhvervsklub.

Direkte adspurgt afviser Venstres partisekretær, Claus Richter, at det er dobbeltmoralsk, når Venstre afviser at omgå 20.000 kroners-reglen med deres egen klub, men gerne vil tage imod penge fra bankerne, som benytter sig af de udskældte metoder.

»Der er ingen dobbeltestandarder i det. Det er helt legalt at modtage penge fra en forening, og hvordan den forening så vælger at administrere det, det er helt op til dem. Jeg kan bare sige, at i forhold til Den Liberale Erhvervsklub, som jeg administrerer, da tager vi det med ind i regnskaberne således, at vi ikke omgås reglerne,« siger han.

Danske Bank afviser kritikken og henviser ellers til formand for finanssektorens forening Jørgen A. Horwitz. Han mener ikke, at foreningen gør noget galt, fordi det blot er »en selvstændig juridisk enhed, som indbetaler et beløb«.

»Det er helt almindelig praksis i alle foreninger, at man ikke fortæller, hvem medlemmerne er. Jeg kan ikke se, hvorfor der skulle gælde andre regler for os,« siger Jørgen A. Horwitz.