Bruger flere timer hver dag på hobby
Mette-Marit er blevet totalt opslugt af "ny", gammel dille
Kronprinsesse Mette-Marit har aldrig været en kvinde, der interesserede for håndarbejde.
Det skriver vg.no.
- Min mor har altid været glad for håndarbejde og håndværk generelt, men det har aldrig rigtig fanget mig. Men så opdagede jeg vævning, og så var jeg bidt. Det synes, min mor er sjovt, siger Mette-Marit.
Mange timer bag væven
Tirsdag var hun sammen med kronprins Haakon på besøg på Raulandsakademiet i Vinje godt 100 kilometer vest for Oslo.
Her sad hun mange timer bag væven.
- Det er jo din store lidenskab om dagen, siger kronprins Haakon.
- Ja, det er det jo, indrømmer Mette-Marit
Begyndte under corona
For Mette-Marit begyndte væve-dillen under corona, hvor tiden med nedlukninger og begrænset offentlig optræden skulle udfyldes med noget.
Hun tog et enkelt kursus.
- Og nu har jeg nærmest siddet bag væven i tre år, siger hun.
Kronprins Haakon er mere eller mindre frivilligt blevet indrulleret i Mette-Marits nye hobby.
Når de er på officielle besøg i udlandet, er der nu indlagt stop på væverier, så Mette-Marit kan suge til sig af lokale teknikker, materialer og mønstre.