Annonce
Efter stor eftersøgning: 8-årig fundet igen
Sydøstjyllands Politi ledte fredag eftermiddag intenst efter en 8-årig dreng, der var forsvundet i Grindsted – men nu er han fundet.
En eftersøgning med både helikopter og politihunde i Grindsted fredag eftermiddag, endte heldigvis lykkeligt: Den 8-årig Nicklas Grøndahl Jensen, der tidligere fredag blev meldt efterlyst, er nu fundet igen.
Nicklas Grøndahl Jensen forlod i dag omkring 13.00 Grindsted privat skole, Trehøjevej i Grindsted, hvor han skulle besøge en kammerat. Men han dukkede ikke op.
Annonce
Det resulterede i en stor eftersøgning, som dog omkring klokken 18.30 igen kunne afblæses, idet drengen blev fundet i god behold.