Begyndte næsten at græde

Natasja Crone håber, at julefreden snart sænker sig efter endnu et år i coronaens tegn.

Men den 51-årige tv-vært gruer for, hvad virusset får af betydning for julefejringen, når hende og kæresten, korrespondenten Rasmus Tantholdt, inviterer begges familier til parrets nordsjællandske hjem.

Selv gør Natasja Crone sit for at skabe julestemningen.

Den 23. december er hun nemlig sammen med Peter Mygind vært på "Alletiders juleshow", som sendes på TV 2.

Her fortæller tv-værten om sine juleminder:

Hvornår er det rigtig jul for dig?

- Det er først rigtig jul for mig i ugen op til juleaften. Når der er et juletræ i stuen, og jeg har fået styr på mine gaver og er begyndt at pakke dem ind.

- Men det begynder for alvor for mig den 24. december, når jeg ser "Disneys Juleshow" med alle dets små klip fra barndommen - fra "Askepot", "Peter Pan" og "Bambi". Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg ser det.

Hvad er dit bedste juleminde?

- Jeg har mange. Men de juleaftener, der virkelig står frem for mig, er dem, jeg har holdt i udlandet.

- Da jeg var omkring 20 år, var jeg i New York, hvor min far på det tidspunkt boede. Det er et vildt sted at være i juledagene, fordi det er så visuelt voldsomt med alle julelysene - for eksempel ved Rockefeller Center. Det var et mindeværdigt sted at holde jul.

- Og så var Rasmus, jeg og alle børnene på Maldiverne over julen for et par år siden. Der var hvidt sand, palmer og bare tæer i 30 grader. Decideret julestemning var der ikke, men det var noget andet, og det var sindssygt hyggeligt at være i vandkanten juleaften.

Uden for nummer

Hvad er din mest mislykkede jul?

- Det var ikke, fordi juleaften sidste år mislykkedes, men den var lidt stille og uden for nummer i forhold til traditioner, fordi der var corona. Min ældste søn var i udlandet, og Rasmus' søn var med sin mor. Bedsteforældrene turde ikke tage ud, så de var for sig selv.

- Vi var kun Rasmus, jeg, min yngste søn og Rasmus' søster. Min yngste søn havde kærestesorger, og vi havde lidt svært ved at komme i ægte julestemning den aften.

Hvad er din rolle i julen?

- I år bliver den lidt større, end den plejer, for det er første gang, jeg prøver at holde jul hjemme - med undtagelse af sidste år.

- Min rolle bliver at være logistikkens mester. Jeg er ikke den bedste kok, er jeg nødt til at erkende - det er Rasmus. Jeg får opgaverne at dække op og alle de praktiske ting, så rammerne er på plads. Så må Rasmus lave indholdet, siger hun med et grin.

Hvad gør I til jul, som overrasker andre?

- I mit barndomshjem - og jeg kan ikke give den fuldkomne forklaring - har vi aldrig nogensinde haft en stjerne på toppen af træet. Vi har altid haft en blomst - det er en af mine mors traditioner.

- Jeg har nævnt det over for Rasmus, men nu må vi se, hvad vi ender med i år. Det er op til dagsformen, når træet skal pyntes, om det skal være en stjerne eller blomst.

Invitation

Hvilken julegave har fået dig til at græde?

- Jeg var meget tæt på, da jeg lige havde fået mit første barn. Min mor og hendes mand inviterede os alle til Sankt Croix, hvor vi tre måneder efter jul skulle afsted på en familietur.

- Det var noget, jeg ikke selv havde økonomisk mulighed for, og jeg havde nok heller ikke lige overskuddet med et nyfødt barn. Men da rejsen lå der juleaften, var det det bedste i verden.

Hvad håber du, ligger under juletræet i år?

- Jeg håber bare mest, at vi kan samles, og at alle er raske og glade, fordi det sidste år var så anderledes. Jeg havde en ulykkelig søn. Der var nedlukning, og det hele var lidt deprimerende på en måde. Så jeg ønsker mig bare en glad jul i år.