Babylykke: Gravid igen

Nu udvider tv-værten familien

Offentliggjort Sidst opdateret

Jublen er stor hos 'Bachelorette'-værten Petra Nagel. Hun venter nemlig sit tredje barn. 

Det afslører hun selv på sin Instagramprofil.

"Rosa 2 år. Pelle 5 år. Og…Barn 3… 15 uger ca. Alle får kys og påskeæg ad lib hele ugen," skriver Petra Nagel i et opslag, hvor hun på billedet ses sammen med kæresten Asbjørn og de to børn, som parret har i forvejen. 

Kom til verden i 2018

Tv-værten, der udover at være vært på 'Bachelorette' også er vært på Go' Aften Live, blev mor for første gang tilbage i 2018, da sønnen Pelle Emil kom til verden. 

Familien blev et medlem rigere, da Rosa ankom i 2021. 

Og nu kan børnene altså se frem til at få en lillebror eller en lillesøster. 

'Bachelorette'-værten skal være mor for tredje gang.
'Bachelorette'-værten skal være mor for tredje gang.
Powered by Labrador CMS