Anholdt under våd bytur med Diana
De havde klædt sig ud som betjente og endte på bagsædet af politibil
Sarah Ferguson kom ifølge People med noget af en afsløring, da hun for nylig gæstede 'The Kelly Clarkson Show'.
Nemlig, at hun og nu afdøde prinsesse Diana, blev smidt ud fra et værtshus under en under en våd aften op til hendes bryllup med prins Andrew i 1986 - og efterfølgende arresteret.
Klædt ud som betjente
De damer havde klædt sig ud som politibetjente.
- Tjeneren kom hen til os og sagde: - Undskyld, det er en klub kun for medlemmer. Vi betjener ikke politifolk her, forklarer Sarah Ferguson i showet.
Hun fortæller så, at de, på grund af uniformerne, blev anholdt, da de forlod stedet, og havnede på bagsædet af en politibil, hvor Diana gav sig til at sætte en pose snacks, der lå i bilen, til livs.
Gav sig ikke til kende
Desuden, at de ikke forsøgte at give sig til kende, men trods alt alligevel blev afsløret.
- Og så blev vi sluppet fri, siger hun.
People skriver også, at Sarah Ferguson og Diana var tætte veninder længe inden, de begge blev en del af den britiske kongefamilie.