Afsløring: Stjerne lider af dødelig sygdom
Roberta Black er blevet ramt af ALS
Den amerikanske sangstjerne Roberta Flack, der storhittede i 1970érne med ørehængere som 'Killing Me Softly With His Song' og 'The First Time Ever I Saw Your Face', er blevet ramt af den uhelbredelige, grusomme og dødelige sygdom ALS.
Det skriver blandt andet Variety.
Evnen til at tale er væk
Ifølge mediet har Roberta Flacks manager bekræftet overfor AP, at stjernen ikke længere er i stand til at synge, og at det også kniber med i det hele taget at tale.
Det fremgår ikke, hvornår hun er blevet diagnosticeret med sygdommen eller hvor fremskreden, den er.
Holder sig fortsat aktiv
Ifølge manageren holder Roberta Flack sig dog fortsat aktiv indenfor både musikken og nogle kreative sysler.
Den tragiske nyhed kommer umiddelbart inden premieren på filmen 'Roberta', der er en dokumentar om stjernens lange liv i rampelyset og musikbranchen.
Roberta Flack er 85 år gammel.