Afslører sin hemmelighed
Endelig røber Claudia Rex kønnet på sit og gemalens kommende barn
Det har i efterhånden et stykke tid været kendt, at 'Vild med dans'-stjerne Claudia Rex og hendes mand, skuespilleren Pelle Emil Rex Hebsgaard, venter deres barn nummer to.
For nylig skrev hun så i et opslag på Instagram, at de nu kender kønnet på den lille, men dog uden at afsløre det.
Onsdag skete det
- Hvad tror I, der ligger og gemmer sig, spurgte hun i stedet drillende.
Nu kan Claudia Rex så ikke længere holde på hemmeligheden.
Så onsdag var hun igen på det sociale medie, og her blev det afsløret.
En lille pige
- Bare mig og min lille babygirl, skriver Claudia Rex i opslaget, hvor man ser hende storsmilende komme gående med struttende mave på et fortov.
Claudia Rex og Pelle Emil Rex Hebsgaard blev gift den 1. september 2018 i Frederiksborg slotskirke, og året efter fik de sønnen Zacharias, der altså nu snart kan kalde sig storebror.