Afslører: -Det er det vigtigste

Michael og Siw Laudrup afslørede, hvad der er deres første prioritet i livet ved ’Sport 2022’ i Herning

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter et uafbrudt ægteskab gennem 33 år hersker der ingen tvivl om, at familieliv er den vigtigste ingrediens for holdbarhed hos Michael og Siw Laudrup.

Det fortalte de om til kendte.dk ved ’Sport 2022’ lørdag aften i Herning.

Vi ser dem rigtigt meget

– Vi ser alle vores tre børn, deres kærester, ægtefæller og fire børnebørn rigtig, rigtig meget. Det er vores første prioritet, og det vigtigste for os, afslørede parret, hvis søn Andreas Laudrup og hustruen Pauline for fem måneder siden leverede den sidst ankomne i børneflokken, nemlig sønnen Sebastian.

– Det er stort at få børnebørn, sagde Siw Laudrup.

Michael og Siw Laudrup har fået børnebørnene af datteren Rebecca Retz Laudrup, 28 og sønnen Andreas Laudrup, 32, mens den 58-årige fodboldlegende også har sønnen, Mads Laudrup, 33 fra et tidligere ægteskab med Tine Thunø.

Han har dog ikke fået børn endnu.

Michael og Siw Laudrup er ikke i tvivl om, at familien er i højsædet.
Michael og Siw Laudrup er ikke i tvivl om, at familien er i højsædet.
Powered by Labrador CMS