Afslører: Derfor tager han til USA

Nu melder prins Joachim ud

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Joachim tiltræder den 1. september en stilling som forsvarsindustriattaché på ambassaden i Washington. 

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Stillingen er for tre år med mulighed for forlængelse.

- Jeg er stolt over, at jeg fortsat får mulighed for at repræsentere Danmark internationalt på sikkerheds- og forsvarsområdet. Det transatlantiske samarbejde er et højt prioriteret område, og jeg er beæret over, at man har fundet mig kvalificeret til opgaven, siger Prins Joachim.

Skal styrke samarbejde

Ansættelsen sker for at styrke det danske samarbejde med USA på sikkerheds- og forsvarsområdet, lyder det fra fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

- Det er vores ambition at styrke det forsvarsindustrielle samarbejde markant med USA, og prins Joachim vil i høj grad bidrage hertil, siger han.

Prins Joachim gennemførte en militæruddannelse på École militaire i Frankrig i årene 2019-2020.

Den 1. september 2020 tiltrådte Joachim i stillingen som forsvarsattaché på Danmarks Ambassade i Paris.

Nu afslører prins Joachim, hvorfor han tager til USA.
Nu afslører prins Joachim, hvorfor han tager til USA.
Powered by Labrador CMS