Coco O. bliver den første på Plænen i Tivoli, som senere får besøg af Rasmus Seebach foruden verdensstjernerne fra Take That, inden Saveus slutter sæsonen
Det er velkendte navne, som går på scenen til årets Fredagsrock i Tivoli.
Det bliver Coco O., der åbner sæsonen 12. april, og Saveus, som slutter årets Fredagsrock af den 20. september.
Det annoncerer Tivoli i en pressemeddelelse.
Annonce
Rasmus Seebach
Senere på sæsonen gæster Rasmus Seebach scenen på Plænen, og han tager måske et par nye numre med, teaser musikeren, som er kendt for numre som "Natteravn", "Øde ø" og "Falder".
- Som ung stod jeg selv og skrålede med blandt publikum og havde en fest med vennerne.
Annonce
- Derfor er det stadig en helt speciel oplevelse for mig at stå på netop den scene, siger Rasmus Seebach i pressemeddelelsen og tilføjer:
-Vil skabe et brag
- Jeg kan love alle, at mit band og jeg vil gøre alt for at skabe et brag af en festaften.
Allerede sidste år præsenterede Tivoli det første navn på plakaten.
Det var verdensstjernerne fra Take That, der optræder på Plænen i Tivoli 28. juni - ugen efter Rasmus Seebach.
Kommer mere
Med sig har det britiske boyband numre med fra deres nye album, "This Life", og signatursange som "Back for Good" og "Patience".
Tivoli
Københavns Tivoli (indtil 2004: A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli[1]) er en forlystelsespark beliggende i centrum af København tæt ved Hovedbanegården og Strøget. Parken er verdens næstældste af sin slags; kun Dyrehavsbakken er ældre.
Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen i 1843. Dørene blev åbnet 15. august. Havens areal er stort set det samme i dag som dengang, men i 1843 lå det uden for Vesterport. Ingen af Carstensens oprindelige træbygninger er bevarede.
Forlystelsesparken blev stiftet som et aktieselskab, hvor mange af aktionærerne var de håndværksmestre, der deltog i opbygningen. I dag er Tivoli A/S noteret på Københavns Fondsbørs. De største aktionærer har siden 2000 været Skandinavisk Holding A/S (ejer 31,8%) og dettes moderselskab, Chr. Augustinus Fabrikker, der ejer yderligere 25,4% De resterende aktier ejes af ca. 20.000 aktionærer.
Tidligere har Carlsberg og Danske Bank haft større ejerandele, men Carlsberg solgte aktierne i 2000 og Danske Bank i 2012.[2]
Tivoli er den suverænt mest besøgte turistattraktion i Danmark med 4,4 mio. besøgende i 2017 mod 4,6 mio. besøgende i 2016.[3] Parken er Europas tredjemest besøgte forlystelsespark, kun overgået af Disneyland Paris og Europa-Park i Tyskland.[4] Ca. 320.000 personer har årskort til Tivoli.[5] De kvindelige årskortsindehavere kaldes i spøg abonniner.
Kilde: Wikipedia
Årets Fredagsrock er den 27. i rækken. Programmet er fortsat i proces og forventes offentliggjort til marts, oplyser Tivoli.