Spiller stor 'Coming Home' koncert næste år

The Scorpions har tideligere aflyst koncerter i Tyskland, på grund af en skade

Offentliggjort

Det tyske rockband The Scorpions markerer dets 60. års jubilæum med en "Coming Home"-koncert i bandets hjemby, Hannover.

Det annoncerer bandet torsdag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Koncerten finder sted på Heinz von Heiden Arena 5. juli næste år.

Form for festival

- Vi er alle helt tændte, siger forsanger Klaus Meine, som har været med i bandet siden 1969.

- Det kommer til at blive lidt som en form for festival, tilføjer han.

Koncerten byder på gæsteoptrædener fra blandt andet det britiske heavyband Judas Priest.

Koncerten den 5. juli bliver den eneste, som The Scorpions spiller i Tyskland næste år.

Bandet håber, at koncerten vil bringe koncertgæster fra nær og fjern i Tyskland, Europa og hele verden til Hannover.

- Det bliver en officiel festival med masser af spændende bands og gæster, siger Meine.

Rockbandet The Scorpions får her taget billeder foran Heinz von Heiden Arena i Hannover. Det er her, bandet spiller jubilæumskoncert i juli næste år.

Globale hits

Guitaristen Rudolf Schenker stiftede bandet i Sarstedt lige syd for Hannover i 1965. Meine kom så til i 1969 og guitaristen Matthias Jab i slutningen af 1970'erne.

Bandets nuværende bassist, Paweł Mąciwoda, og dets trommeslager, Mikkey Dey, udgjorde tidligere bandet Motörhead.

The Scorpions har en række globale hits - inklusive "Rock You Like A Hurricane", "Still Loving You" og "Wind of Change".

Sidstnævnte markerede slutningen på Den Kolde Krig. Scorpions har i dag ændret teksten i sangen, for at den ikke romantiserer Rusland. 

Bandet synger nu "Ukrainia" i stedet for "Moskva" i den populære sang.

Las Vegas, Mexico City og sydamerika

Fra begyndelsen af næste år spiller bandet koncerter i Las Vegas, Mexico City og herefter tager de en tur gennem Sydamerika, før de kommer tilbage til Europa.

Forsalget til Hannover-koncerten åbner mandag. Fans, som havde billetter til aflyste koncerter i Tyskland i år, får forrang i køen.

Grunden til, at The Scorpions aflyste koncerter i år er, at guitaristen Matthias Jab havde fået en håndskade.

Powered by Labrador CMS