Dansk musiker afslører: - Jeg har fået kræft

Skriver ærligt om det på Facebook

Offentliggjort

Den nordjyske musiker Johnny Hefty, der er døbt Jakob Ørom, har fået kræft.

Det skriver han selv i et Facebookopslag.

- Kære venner. Jeg har fået kræft!, indleder han opslaget, der er ledsaget af et billede af ham i hospitalssengen på Aarhus Universitetshospital.

Opdagede knude

Han fik konstateret en knude i spiserøret i december sidste år.

Han kom straks i et kræftpakkeforløb med kemo- og strålebehandlinger.

Han skriver, at det - efter omstændighederne - går godt.

Blevet utrolig tynd

- Jeg har valgt at lave dette opslag, fordi jeg aflyser og takker nej til alt, har uafsluttede projekter og folk der venter, og så er jeg blevet utrolig tynd. 

- Det er efterhånden nemmere og mere ærligt, at komme med en klar udmelding... Jeg skal nok komme igennem det her.

- Mit største ønske er, at komme stille og roligt videre sammen med min kærlige familie uden for meget opmærksomhed..., skriver Johnny Hefty i opslaget.

Powered by Labrador CMS