Erhverv

Mandagens obligationer: Renten faldt dagen igennem

Presset tiltog i løbet af mandag på den tiårige danske rente, der kravlede støt ned ad og endte 12 basispoint lavere end fredag i 1,54 pct.

Den danske rente fulgte i kølvandet af væsentlige rentefald på amerikanske og tyske statsobligationer, da frygten for en kommende recession er tiltaget, efter at gasledningen Nord Stream 1 mandag blev lukket, mens handlerne samtidig gør sig klar til onsdagens imødesete inflationstal fra USA.

Forventningen til et stort renteløft fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er steget, efter at fredagens amerikanske jobrapport viste sig stærkere end ventet, og der skal en markant positiv overraskelse til med onsdagen tal for at rykke på markedets forventninger, skriver Reuters.

Der var mandag ikke de store nøgletal i kalenderen, men fra dansk side bød morgenen på tal for forbrugerpriserne, der viste den højeste inflation siden 1983.

Forbrugerpriserne steg i juni med 8,2 pct. på årsbasis mod 7,4 pct. måneden før, viser opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset, skriver Danmarks Statistik. Varer er i gennemsnit steget 12,7 pct. det seneste år, og det er den højeste stigning på årsbasis siden 1982.

.\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Back to top button